
Ja. Undersøgelser fandt forskelle i matematikangst allerede i de første skoleår, og at ængstelige børn ofte klarede sig dårligere. Forældres egne bekymringer for matematik kan smitte, men måden, du taler om matematik på, hjælper: hold det kort og legende, giv tænketid, og mød fejl med nysgerrighed.
Prøv derhjemme
| Alder | Aktivitet | Det skal du bruge · tid | Hvad du kan sige |
|---|---|---|---|
| 3–5 | Matematik i leg: tæl trappetrin, del mellemmåltider | Ingenting · 2 min | “Hvor mange trin? Lad os tælle sammen.” |
| 4–7 | En kort mattehistorie ved sengetid | En billedbog eller app · 5 min | “Hvor mange er der tilbage nu?” |
| 4–7 | Tænketid | Ingenting | (Vent 5 sekunder efter, du har spurgt.) |
| 5–7 | Når de siger “Jeg er dårlig til matematik” | Ingenting | “Du er stadig ved at lære det. Lad os finde ud af det sammen.” |
Det er normalt
- En vis frustration over ny matematik er normal; angst er, når bekymringen jævnligt får dem til at opgive at prøve.
Typiske fejl
- At sige “Jeg var elendig til matematik”. Børn opfanger det.
- Tidtagning og sammenligning med søskende eller venner.
- At springe ind med svaret. Spørg: “Hvordan kom du frem til det?”
Hvornår du skal søge hjælp
Hvis dit barn jævnligt bliver ked af det, undgår alt med tal eller viser fysiske tegn på bekymring (ondt i maven, gråd) omkring matematik, så tal med pædagogen eller læreren. Det kan der gøres noget ved, og jo tidligere, jo lettere.

Læsning