En moderne barndom er usædvanligt planlagt. Seks eller syv timers skole, lektier bagefter og så klubber og undervisning, der fylder resten. Hver time har et formål, og hvert formål kan forsvares hver for sig.
Problemet viser sig først i summen. Et sted i ophobningen forsvandt den frie eftermiddag, og med den den del af barndommen, som intet skema kan levere.
Ustruktureret tid er ikke tom tid
Når børn virkelig er overladt til sig selv, forhandler de regler, opfinder problemer, keder sig og kravler ud af kedsomheden ved egen kraft. Det er ikke huller mellem de nyttige ting. Det er der, selvstændighed bygges.
I en lektion bestemmer en voksen, hvad der sker. I fri leg bestemmer barnet, og at bestemme er en færdighed som alle andre. Den kræver timer.
Mere undervisningstid er ikke mere læring
Tid brugt på et fag og fremskridt i faget skilles hurtigt. Opmærksomheden falder, og en træt time lærer barnet lidt. Korte, fokuserede, spredte øvelser slår lange seancer i næsten alt, hvad et lille barn lærer.
Det er et opløftende fund. Det betyder, at de samme fremskridt kan koste færre timer, og de sparede timer er virkelige.
Værn om eftermiddagen
Behandl tid uden plan som en forpligtelse frem for en rest. Hold én eftermiddag om ugen helt fri. Lad kedsomheden vare i tyve minutter, før du redder barnet ud af den, for det interessante ligger som regel på den anden side.
Og vær skeptisk over for alt, der beder om en time til at lære noget, som ti fokuserede minutter kunne klare.