Børn studerer af natur menneskelig handling. Længe før de kan forklare det, finder de ud af, at mennesker har mål, at valg har en pris, og at det kan betale sig at vente.
Udviklingsforskningen viser, at denne forståelse både er virkelig og til en vis grad kan læres, gennem leg og levet erfaring frem for abstrakte regler.
Den er fundamentet under selvkontrol, empati og hverdagens beslutninger, og den vokser i de samme almindelige øjeblikke som sprog og tal.
At forstå andre som målrettede
Allerede i det første leveår tolker spædbørn andres adfærd som målrettet, ikke som ren bevægelse.
Når en baby ser en hånd række ud efter en bold, forventer den, at hånden følger bolden og ikke stedet i rummet, et tidligt frø til det, der senere bliver »theory of mind«, forståelsen af, at andre mennesker har deres egne mål og overbevisninger.
Påfaldende nok fører det at gøre til at vide: efterhånden som spædbørn selv får målrettede evner, at række ud, gribe og vælge, skærpes deres opfattelse af andres handlinger som målrettede. Egen handlekraft nærer den sociale forståelse.
Selvregulering: den stille superkraft
At forstå handling hænger sammen med at styre sin egen.
Evnen til at holde fast i et mål, modstå en impuls og vente, det forskere kalder selvregulering eller eksekutive funktioner, er en af de stærkeste forudsigelser af, hvordan et barn klarer sig i skolen og senere, og forudsiger skoleparathed bedre end IQ.
Den bygges blidt: gennem spil, hvor man skiftes, rollelege, små ventetider og hverdagens stilladsering med »først det her, så det der«. Børn øver sig i at vælge, og i at leve med valget, i leg længe før de kan sætte ord på, hvad de gør.
Små børn ræsonnerer om knaphed og pris
Børn forstår økonomiske idéer tidligere, end vi plejer at tro.
Børn i børnehaveklassealderen kan ræsonnere om knaphed (der er ikke nok til det hele), alternativomkostning (at vælge én ting betyder at give afkald på en anden) og penge, og børn helt ned til tre år kan spare op til et fremtidigt mål.
Intet af det kræver formel undervisning. Det lever i at dele en snack, vælge ét stykke legetøj i butikken, spare op til noget, man ønsker sig, og legens små forhandlinger. Sagt blidt bliver det et børnevenligt ordforråd for målrettet handling.
En note om, hvor denne tilgang kommer fra
Idéen om at studere menneskelig handling som målrettet, midler valgt for at nå værdsatte mål, har et formelt navn, praxeologi, og en tradition inden for økonomi.
Vi nævner det kun for læsere, der vil kende de intellektuelle rødder; på siden og i produktet er det det udviklingsmæssige indhold, der tæller: handlekraft, selvregulering, theory of mind og tidlig økonomisk tænkning, lært gennem leg, ikke ideologi.
Det er den ærlige form for dette tredje fundament. Det er godt forankret i børns udvikling, det kan læres gennem hverdagserfaringer, og det hører hjemme ved siden af læsning og regning i enhver beskrivelse af, hvad små børn lærer.