Subitisering (af et latinsk ord, der betyder »pludselig«) er evnen til at se, hvor mange der er i en lille gruppe, uden at tælle. De fleste voksne gør det øjeblikkeligt med meget små grupper.
For små børn er det en færdighed, der kan læres, og den støtter stille og roligt plus, minus og det at se tal som sammensat af mindre dele.
Hvad vejledningen siger
Development Matters, det engelske undervisningsministeriums (Department for Education) læreplansvejledning for de tidlige år, beskriver, at tre- og fireårige udvikler hurtig genkendelse af op til tre ting uden at tælle.
Early Learning Goal for slutningen af Reception (England) omfatter subitisering op til fem.
Selv babyer viser en vis fornemmelse for mængde: et studie fandt, at spædbørns følsomhed over for forskelle i antal ved seks måneder hang sammen med deres matematiske evner som tre et halvt år. Subitisering bygger videre på det naturlige udgangspunkt.
To slags subitisering
At se tre med ét blik er én færdighed. At se seks på en terning som »tre og tre« er en anden: at genkende små grupper og sætte dem sammen. Den anden slags er en bro til plus og til talvenner, så det er værd at pege på de mindre grupper, du ser.
Lege der bygger det op
- Terninger og dominobrikker: spørg »hvor mange?«, før dit barn begynder at tælle øjnene.
- Blink: vis nogle knapper under din hånd, løft den et sekund, og dæk til igen. Hvor mange?
- Fingerblink: hold kort nogle fingre op, og spørg efter antallet, og byt så roller.
- Snacktallerkner: læg rosiner i et terningmønster og derefter spredt. Hvad er nemmest?
- Find dem på gåture: tre fugle på en ledning, to hunde, fire vinduer.
Hold det kort og venligt
Korte stunder virker bedst: et minut eller to ad gangen. Hvis dit barn tæller i stedet, er det fint; prøv bare det samme mønster igen senere. Start med en, to og tre i velkendte opstillinger, før I går videre til fire og fem.