At tælle på fingrene er ældgammelt og universelt. Alligevel har mange forældre fået at vide, at det er barnligt eller bør stoppes. Forskere har set nærmere på forbindelsen mellem fingre og tal, og billedet er beroligende.
Fingre og tal i hjernen
I et hjerneskanningsstudie fandt Berteletti og Booth, at når børn på otte til tretten år løste minusstykker i hovedet, var hjernens motoriske fingerområder aktive, og større minusstykker gav mere aktivitet i de områder, der sanser fingrene, selvom børnene ikke bevægede hænderne.
Gangestykker viste ikke den samme fingermotoriske aktivitet. Fingrene ser ud til at forblive en del af den måde, hjernen repræsenterer tal på.
Fingerbevidsthed kan øves
Gracia-Bafalluy og Noël rapporterede, at en lille gruppe fem- og seksårige med svagere »fingergnosi«, evnen til at mærke, hvilken finger der er blevet rørt ved, uden at kigge, klarede nogle talopgaver bedre efter træning i at skelne fingrene, selvom andre forskere har sat spørgsmålstegn ved resultaterne.
Jay og Betenson fandt senere, at små børn kun forbedrede deres talfærdigheder, når fingerøvelser blev kombineret med tallege.
Det er små studier, så de er en grund til interesse, ikke en garanti. Men intet af det tyder på, at fingrene holder børn tilbage.
Fingerlege I kan prøve
- Fingerremser og sange, der bevæger én finger ad gangen.
- Vis mig fem. Vis mig nu fem på en anden måde (tre og to, fire og en).
- Hurtigt blink: hold kort nogle fingre op. Hvor mange så du?
- Rør let ved en finger, mens barnet har lukkede øjne. Hvilken var det?
- Ti fingre som en færdiglavet »tierramme«: hvor mange mangler for at nå ti?
Når fingrene træder i baggrunden
Efterhånden som børn bliver sikre i talfakta, bruger de fleste naturligt fingrene mindre, selvom mange voksne stadig tager dem i brug ved sværere regnestykker. Der er ingen grund til at forbyde dem. Opmuntr til fleksibel tænkning ved siden af: »Kan du også se det inde i hovedet?«